0
Anbefal:
Frisk luft med en sund familie aktivitet

Beskrivelse

Adventure minigolf er en utrolig populær aktivitet på Hals Strand Camping.

Adventure minigolf er en sjov blanding af golf og minigolf.

I forhold til minigolf er Adventure Minigolf mere tro mod ’rigtig’ golf med efterligninger af rigtige golfbaner, hvilket gør det til en mere autentisk oplevelse. Vores Adventure minigolfbane er næsten som en rigtig golfbane, bare i miniformat.

Til forskel fra de traditionelle minigolfbaner, skal man her gå på banerne, som er belagt med kunstgræs.

Forhindringerne er også de samme som på en rigtig golfbane f.eks. beplantning, sten, vand terræn, sandbunker o.l.

Alle kan deltage uanset alder og kendskab til golf, og der er garanti for sjov og underholdning, når forhindringerne skal klares, og man skal undgå at ende i vand eller bunker. Vi har vand på den øverste del af banen.


Samtidig er Adventure Minigolf en enormt underholdende aktivitet, som er oplagt til familie, venner eller kolleger, der vil konkurrere mod hinanden og samtidig have en god oplevelse. Ved et spil minigolf kan alle nemlig være med, og der går hurtigt sport i at få det laveste antal slag.

Info til de golfnørdede

Her spilles med putter, og alle huller er designet som rigtige golfhuller med teesteder, fairway, rough, bunkers og greens. Golfoplevelsen er næsten som at spille på en rigtig bane – bare hvor hele familien kan være med.

Adventure golf er en god måde at introducere børn og nybegyndere til golfsporten. Her har man mulighed for at blive fortrolig med putteren, som bruges igennem hele spillet, og man kan begynde at øve sig i at vurdere banens forløb og greenens kurver.

Minigolfbanen er åben for alle – både pladsens campister og gæster udefra, der kun ønsker at besøge minigolfbanen.

Gratis parkering

Der findes parkeringsplads lige ved siden af golfbanen

 

Sted: Hals Strand camping
Antal baner:
12 baner. Banens samlede par er 43 (slag) og ved hvert udslagssted er beskrevet hullets par, som er af varierende sværhedsgrad (par 3 til 5).
Sværhedsgrad: Middel
Sæson: Højsæsonen 5/7 – 10/8
Åbningstider - sommer: Åbent fra kl. 8:00 – 22:00
Åbningstider - vinter:
Se hjemmeside
Faciliteter i øvrigt: Cafe, Is, Mad, Drikkelse, Overnatning, Camping
Handicaptoilet:  
Priser: 40.- pr. barn/voksen. Betaling foregår i receptionen og priserne er inkl. leje af udstyr.

Kontakt:

Adresse Lagunen 8, 9370 Hals, Denmark
   
Telefon +4551243507
Emailadresse info@halsstrandcamping.dk
Hjemmeside Hals Strand camping

 

 

Adresse

Lagunen 8, 9370 Hals, Denmark